Er du ejer og leder af din egen virksomhed?
Bruger du også 120% af din tid med daglig drift, tilbudsskrivning, kundepleje og sørge for at du har de rigtige medarbejdere?
Har din virksomhed potentiale til mere? Har du flere ambitioner?
Hvis du har brug for at se på din virksomhed og dens udvikling i et andet perspektiv og lægge planer på lidt længere sigt, så kunne et advisory board være noget for dig!
Hvad får jeg ud af et advisory board?
Kort og godt: – du får udviklet din forretning!
Et advisory board giver dig og virksomheden en saltvandsindsprøjtning. Du får udvidet dit forretningsmæssige netværk gennem adgang til advisory board medlemmernes netværk.
Du vælger selv de forretningsmæssige problemstillinger, du gerne vil have input og sparring til.
Hvordan fungerer et advisory board?
Et advisory board, et rådgivningspanel, er en lille gruppe af udvalgte erhvervsfolk, som kan bidrage med specifikke og relevante kompetencer og erfaring. Deres rådgivning er baseret på deres ekspertise, men bemærk – du får råd og inspiration – selve opfølgningen på de gode råd og handlingsplaner, har du ansvaret for.
Et eksempel på en målsætning er: – ”en fordobling af salget over tre år”. Her vil fokus være på at sammensætte advisory boardet af personer, som tidligere har bevist, at de kan skabe salg og vækst.
Første skridt er den fælles udarbejdelse af målsætninger og handlingsplaner, som tager udgangspunkt i virksomhedens nuværende situation. Opfølgningen igennem en struktureret proces og det er her resultaterne skabes.
Et advisory board arbejder som oftest i en tidsbegrænset periode.
Hvordan kommer jeg i gang med et advisory board?
Du skal selvfølgelig kontakte Well U og bede om et møde.
På det første møde, som sker uden beregning, lytter vi til hvilke udfordringer, ambitioner og mål, du har for din virksomhed. Baseret på det kan vi konkretisere hvilket udbytte og hvilke mål, der kan sættes for etableringen af et advisory board.
Well U har et netværk af erhvervsledere, som har de kompetencer og den erfaring, som kan bidrage til forretningsudvikling. Disse erhvervsledere har f.eks. specifik erfaring indenfor visse brancher, sektorer og industrier, international erfaring, salgsledelse, jura, marketing, e-handel, økonomi og HR-strategisk personaleudvikling.
Kontakt Well U for at arrangere et møde. Skriv en email her eller ring på +45 70 26 66 84 for at høre nærmere.